Hvorfor er vi så fantasiforskrækkede? - om reformationen og æstetikken

Læsere med interesse for kunsthistorie og æstetikkens rolle i forhold til reformationen kan læse med her.

Hieronymus Boschs altertavle "Lysternes have", der blev skabt kort før reformationen i 1517, bruges som afsæt for bogens diskussioner om, hvorfor den rationelle tankegang i dag dominerer vores samfund. Ifølge den tyske sociolog Max Weber har en århundredelang modernisering af samfundet medført, at religionen har mistet sin forklaringskraft, og når poesien må vige for rationaliteten, bliver verden "affortryllet". Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden, og bogen redegør for Luthers syn på fantasien, hans musik- og billedforståelse, kritik af "sværmere", og hvordan reformationen befordrede æstetikken og senere nye måder at tænke erkendelse på. Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie.

Luther fylder meget, men der henvises også til en hel række andre filosoffer, sociologer og kunsthistorikere fra forskellige perioder, og det kan være svært at få øje på nogen indre fremstillingsorden og progression i bogens afsnit, hvilket besværliggør forståelsen. Alt i alt en interessant introduktion, der trækker tråde frem til i dag.

Denne 8. bog i "Reformationsserien" kan anvendes som de øvrige minibøger i serien, men er med sit fokus på æstetikken mere smal end fx Hvorfor er vi så glade for staten?Dæmonistan. I Dæmonistan finder man også afsnit om det lutherske kunstsyn og stilretninger i Luthers æstetikDenne 8. bog i "Reformationsserien" kan anvendes som de øvrige minibøger i serien, men er med sit fokus på æstetikken mere smal end fx Hvorfor er vi så glade for staten?. I finder man også afsnit om det lutherske kunstsyn og stilretninger i Luthers æstetik.

Read the full assessment