"Musikken spiller selvsagt en sekundær rolle på albummet, hvor Benny Andersens oplæsning er melodien. De musikalske lejesvende går da også forsigtigt til værks i en blidt jazzede underlægning, mens Benny Andersen ubesværet lægger betoningen. Han er om nogen en ordmester, og kan så sandelig recitationens kunst, men har selvfølgelig også haft en del år at øve sig i".