Historien er som altid hos Peter Seeberg uhyre enkel. En mand kører på vej til sin elskerinde galt med sin bil og bliver invalid. Man hører om hendes, hans kones og hans venners reaktioner på dette, indtil han nogen tid efter lam og stum i sin rullestol ved skæbnens hjælp kører i en dam og drukner. Men så er det også forbi med enkeltheden. Ingen der har læst Seeberg kan være i tvivl om, at hans kunst ligesom andre store digteres er symbolsk, og at der er en anden handling af eksistentiel art bag den tilsyneladende. Hyrder er en bog om de stærke og de svage, om skyld og ansvar. Den er moderne i den udstrækning den behandler et nutidigt problem og nutidige mennesker, men dens problematik hviler på et moralsk og religiøst grundlag, som er almenmenneskeligt, evigt. Det understreges af navnesymbolikken der er et studium for sig, og af de bibelske motiver den spiller over, som intet har med kristendom at gøre. Der er ingen forsoning eller frelse, mennesket er nøgen og overladt til sigselv. På samme måde med sproget: på overfladen køligt og præcist, men lige under dirrende, fuldt af liv og mening. Peter Seeberg har aldrig skrevet bedre. En mesterpræstation.