Books / fiction for children / billedbøger

I dag skal vi på hospitalet


Description


Billedbog. Anna brækker sit ben i gymnastiktimen og kommer på hospitalet, hvor hun bliver røntgenfotograferet, opereret og får gips på benet. Anna har det godt på hospitalet, og far sover hos Anna.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2003

By

By

Lis Eriksen

d. 18. Nov. 2003

Temaet i denne billedbog er at komme på hospitalet. Selv om hovedpersonen Anna er "skolebarn", kan billedbogen bruges helt ned til 5 års alderen og op til 9 års alderen til bearbejdning af de usikre følelser hos børn, der kan opstå både før, under og efter et hospitalsophold. Teksten er mundret, enkelte ord kræver formidling - som temaet i øvrigt. Illustrationerne er farveglade akvareltegninger, og teksten "smyger" sig fint omkring motiverne. At billederne både fortæller om hospitalsopholdet på et realistisk plan og samtidig har en venlig udstråling medfører en nænsom afmystificering af emnet. Anna brækker sit ben i gymnastiktimen på skolen og bliver akutindlagt, men forundersøgelse, røntgenfotografering, operation og indlæggelse er beskrevet, så de harmonerer både med akut- og planlagt operation og indlæggelse. At lægen er den første til at tegne graffiti på Annas gipsben er også medvirkende til at afdramatisere forløbet. Forsidebilledet viser Anna i hospitalssengen, og bagsideteksten fortæller kort om handlingen. Vi skal tilbage til 98-99 for at finde "hospitals-bøger" for de ældste billedbogslæsere, så vi har god brug for denne bog i formidlingen. Forfatter og illustrator kender vi fra I dag skal vi spille fodbold (2002).



Information and editions