Books / fiction for children

I dag skal vi ud at ride


Description


Billedbog. Anna glæder sig til sin første ridetime. Sammen med mor og lillebror tager hun hen på rideskolen, hvor hun bl.a. lærer at sadle op og får sin første ridetur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2004

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 18. Aug. 2004

En billedbog for de yngste hesteinteresserede piger om at gå til ridning. I en kort, enkel tekst fortælles om Annas første møde med rideskolen. Sammen med sin mor og lillebror opsøger hun rideskolen for at få sin første ridetime. Hun får en grundig snak med ridelæreren, hilser på hestene og den lille pony hun skal starte på. Trin for trin lærer hun lidt om opsadling, hovedtøj, opstigning og de første rideøvelser. Bagefter bliver hesten striglet og børstet. Bortset fra at de færreste danske børn starter med balanceøvelser i sadlen, er bogen en rar og tryg indføring i at ride. Den kan bruges som forberedelse til de første ridetimer eller som oplæsning for hesteinteresserede fra ca. 5 år og opefter. Billederne er enkle og søde i gode, stærke farver. De viser fint de forskellige situationer fra rideskolen i en stil tilpasset målgruppen. Hyggeligt, rart og instruktivt med appel til de ca. 5-8-årige. Bogen slutter med lidt fakta om hestens kropsbygning, farver og hesteracer. Bogen er enklere end: Rideskolen, 2003 og kan supplere faglige titler som Min første bog om heste og ridning, 2002. Forfatter og illustrator er kendt fra to andre titler om fodbold og hospital.



Information and editions