Bøger / faglitteratur

I denne planets støv : filosofiens horror


Beskrivelse


Gennem dæmonologi, genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme og pessimisme undersøges tænkningens grænser og filosofiens rædsel: at vi mennesker lever på en planet uden mening og i en verden, der er indifferent over for menneskets behov, håb og tro.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. apr. 2020

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 30. apr. 2020

Filosofi, der konfronterer mennesket med en verden, som er radikalt umenneskelig, upersonlig og endda ligeglad med mennesket. Til filosofi- og litteraturinteresserede læsere.

Eugene Thacker begynder med betydningen af "black" i black metal, om satanisme og dæmonen, som en måde at tale det ikke-menneskelige, en slags dæmonens antropologi. Han opererer med en tredelt virkelighed: Verden - som verden-for-os, Jorden - som verden-i-sig-selv og Planeten - som verden-uden-os. Det sidste er "det utænkelige", en paradoksal afgrund, der konfronterer grænserne for menneskelig tænken. Tanken fremprovokerer en kosmisk rædsel, vi finder i fx horrorgenren, og bogen er fyldt med en række film- og litteraturhistoriske ekskurser ud i weird tales-genren, hvor ET finder filosofisk/teologisk grobund for at beskæftige sig med universets frygtindgydende stilhed. Hertil får vi bl.a. analyser af okkult renæssancehumanisme, Faustskikkelsen og ni miniature essays om angsten for livet. Sidste del har form af en analyse af et anonymt digt, der spørger: kan der findes en mystik i dag?.

En læseoplevelse ud over det sædvanlige, der efterlader en med et væld af indtryk og en lang liste over værker at gå i gang med. Stilistisk skarp, underholdende og skræmmende er den en født kultbog, hvis indflydelse allerede har gjort sig internationalt gældende.

Læs også ET's Kosmisk pessimismeSpekulativ realisme. Beslægtet er bogen Spekulativ realismeLæs også ET's Kosmisk pessimisme. Beslægtet er bogen .


Weekendavisen

d. 3. juli 2020

af

af

Asker Hedegaard Boye

d. 3. juli 2020


Information

d. 5. sep. 2020

af

af

Steen Nepper Larsen

d. 5. sep. 2020