I dødens nærhed

Marie de Hennezel er psykolog og psykoanalytiker. Hun har i flere år arbejdet på et parisisk hospice og på en afdeling for AIDS-patienter. Med denne bog viser hun, hvor meget man kan hjælpe et uhelbredeligt sygt menneske til at dø uden angst og ensomhed. Bogen former sig som en slags dagbog: man følger hende i samtaler med patienterne, de pårørende og kolleger og i flere af de samtaler hun har med venner. De fleste af hendes patienter har et fællestræk: de føler sig meget ensomme. Enten har lægerne og de pårørende ikke fortalt om deres kritiske tilstand, eller også har de svært ved at tale med de pårørende om sygdommen eller begivenheder tidligere i livet. de Hennezels samtaler med patienterne synes "normale" og ligetil, men det er en kommunikation med frygtsomme mennesker, som ofte har svært ved at udtrykke deres følelser. Hun formår at finde den nøgle, der kan åbne dem og dermed give dem fred til at se døden i øjnene. Det er altså en helt anden slags bog end Moodys og Kübler-Ross' bøger, og den skal formidles med varsomhed, nok helst før situationen er opstået, men formidlet på det rette tidspunkt kan den give et stort udbytte for læseren.

Read the full assessment