Bogen er skrevet af 2 franske psykologer, som også er hhv. psykoterapeut og katolsk præst, og knytter sig til Hennezel: I dødens nærhed, 1998. De to forfattere har skiftevis ordet i bogen, som handler om, hvordan man kan hjælpe døende ved at være stede og respektere med medmenneskelige holdninger. Bogen tager udgangspunkt i en kritik af den afstandtagen, der er til døden i det moderne vesten p.g.a. tabuer, angst og magtesløshed over for døden i vor kulturarv. Den efterlyser en respekt for "åndelighed", som ikke må forveksles med religiøsitet, og arbejder her med begrebet åndelig, fordomsfri humanisme. Bogen går ind for en skoling i medmenneskelighed af f.eks. plejepersonale, d.v.s. at man skal lære ikke kun at forholde sig professionelt til en sygdom, men til et menneske, der har en sygdom og en sjæl, og lære en medfølende væremåde - den menneskelige faktor skal følges med udstyret og medicineringen. Bogen har forord af Peter Kemp og henvender sig med sit psykologisk/filosofiske indhold til sundhedspersonale, pårørende eller blot til medmennesker, der har lyst til at hjælpe.