At flyve har været en livslang passion for forfatter og pilot Bach og har været den direkte inspiration i et usædvanligt forfatterskab, der kulminerede kunstnerisk og kommercielt i 1970 med Jonathan Livingston Havmåge (senest på dansk 1999). I hans nye romanette har hovedpersonen nogle tekniske vanskeligheder med sit lille veteranfly. Løsningen på problemerne kommer til ham som visioner, som optager ham så meget, at han forfølger oplevelsen i en drøm. Han befinder sig pludselig på en flyfabrik i England 1923, og det bliver hurtigt gjort ham klart, at han er trådt ind i et parallelt univers. Her har man både undgået 1. verdenskrig og indført dyreetiske regler, men først og fremmest hengiver man sig til en fælles fornøjelse at konstruere og flyve flyvemaskiner. Er det her himlen? spørger han og får svaret: Det er ikke meget galt, hvis man da ellers er glad for flyvemaskiner. Bach har altid insisteret på sammenhængen mellem luftfart og religiøs erkendelse. Tydeligst i Illusioner (1986), som denne minder meget om. Personlig finder jeg den form for programlitteratur kedelig og naiv, men hans store læserskare bekræfter, at for mange er det netop den rette indgang til spirituel forståelse.