Oliver bliver som efterlyst terrorist tilsyneladende skudt af politiet, men sagen mørklægges. Faderen, den autoritetstro fhv. rektor Richard Zurek, forsøger at finde sandheden. Hans stædighed mht. afklaring bringer ham i konflikt med de andre børn, men også nærmere hustruen Rike. Jo dybere han graver i sønnens fortid og holdning, desto mere rystes Richards tro på egne værdier og idealer. Jeg synes ikke, at bogen er helt vellykket. Den tørre intellektuelle Richard, hans udvikling og rollemønster i forhold til Rike står ligesom begges reaktioner på sorgen stærkt. Men selv om det er lykkedes at sætte et menneskeligt drama op om det aktuelle skisma om, hvor langt demokratiet kan gå i kampen mod terrorisme uden at sætte skelsættende idealer over styr, så er fronterne i bogen her vel skarpt og noget ensidigt trukket op mht. troværdig realisme. Det svækker for mig budskabet i debatskismaet, at terroristen Oliver næsten står som systemoffer, mens system og politi uden videre på fascistoid vis tramper gennem alle retsinstanser med løgn, sletning af spor og pres mod vidner. Her kan det virke som om Heins egen bagvedliggende holdning træder vel meget igennem. Hertil kommer spring i tid, noget konturløse s/h bipersoner og en bedaget formulering med udtryk som mundgodt, forhøre sig m.m., der i mange passager kan virke kunstig og distancerende. For yndere af politiske samfundsromaner.