Books / nonfiction

I harmoni med dig selv : find din skjulte indre styrke


Description


Om hvorfor så mange af os er nedtrykte, irritable, utilfredse med os selv og bekymrede for fremtiden og om hvordan vi kan få et mere afslappet og tilfredsstillende forhold til os selv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Mar. 2000

By

By

Birgitte Bornæs

d. 6. Mar. 2000

Bogen handler meget kort sagt om at forstå sine egne reaktionsmønstre og dermed opnå selvrespekt, fordi man respekterer det individuelle og ikke efterstræber reaktionsmønstre, som ikke er naturlige for én. Den anerkendte engelske psykolog har skrevet bogen i 1989, og der er også oversat 2 andre bøger af hende til dansk. Fay Weldon medgiver hende på bagsiden en ganske overordentlig varm anbefaling, både på det menneskelige og det faglige plan. Bogen emnekreds er omfattende og bliver behandlet med stor indsigt og klogskab, men omdrejningspunktet er teorier omkring ekstroverte og introverte mennesker – at man er født som enten det ene eller det andet, og hvilket kan man teste på "stigetesten". Herudfra kan man forstå, hvorfor man reagerer som man gør på "trusler" og hvad man opfatter som "trusler" og dermed ikke arbejde så hårdt på at kæmpe imod virkeligheden, forstå at reaktionerne er naturlige og dermed opnå tilfredshed med livet og selvanerkendelse, og måske også lære at handle mere hensigtsmæssigt af hensyn til sig selv. Bogen er velskrevet, og holdning og stil passer fint til dansk mentalitet. Det er en overbevisende bog, som giver mange aha-oplevelser under læsningen.



Information and editions