Konsekvent, stram og monumental kunstfotografisk bog om den klassicistiske arkitektur fra omkr. 200-250 år siden. Den arkitektuddannede fotograf Jens Lindhe afsøger og udforsker med sit kamera helheder og detaljer i de mange bygninger fra den nyklassicistiske periode med sammenlignende og sammenfaldende studier mellem datidens arkitektur i Paris og København. Billedernes fremtrædelsesform og teknik er klassisk med stilsikre og teknisk perfekte gengivelser i sort/hvid. Men vinklerne og detaljerne drager, som titlen antyder, nutidens æstetik ind i de udvalgte motiver, så JL's fortolkninger dekonstruerer og belyser de enkelte bygningselementer med respekt for den oprindelige sammenhæng. Carsten Thaus indledende lang-essay introducerer arbejdet med at reducere bygningernes tre dimensioner til to og kombinere det med tidsdimensionen. Han sætter den omdiskuterede, stilefterlignende periode i en samtidig kontekst og tolker dens arkitektur ind i et mere moderne og forsonende perspektiv, der understøtter Lindhes billeder. Bogen er meget smuk og gennemført - på kanten af det statuariske og opstyltede, fordi format og udstyr er tæt ved at tage magten fra indholdet. Men bogen er en nydelse og æstetisk manifestation - og i sig selv bogkunst på et højt niveau.