Bøger / faglitteratur / biografier

Tardini : 40 forrygende år i dansk film


Beskrivelse


Den danske filmproducent Ib Tardini (f. 1948) fortæller om 40 års succeser, storhedsvanvid, fiaskoer, konkurser, brug og misbrug af børne- og ungdomsskuespillere, og om hvordan dansk film er blevet professionaliseret, internationaliseret og samtidig har gennemgået en rivende teknologisk udvikling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2015

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 8. okt. 2015

Med mere end 40 år som producer som ballast, fortæller Ib Tardini veloplagt om sine oplevelser indenfor filmverdenen. Hvad enten man blot er almindelig interesseret, studerende, eller beskæftiger sig professionelt med film, vil man kunne bruge Tardinis betragtninger og underholdende anekdoter om dansk film.

Den nu pensionerede Ib Tardini, f. 1948, var i en menneskealder producer på film som "Drabet". Han var desuden med til at opbygge Zentropa og i 2001 modtog han en æres-bodil for sit arbejde. I nærværende bog, som er blevet til via en række samtaler med forfatter og filmredaktør ved Information Christian Monggaard, beretter han om et langt liv indenfor filmverdenen. Vi hører bl.a. om hans arbejde med kendte instruktører som Von Trier og Malmros, men også om de mange forskellige opgaver en producer har.

Tardinis tilbageblik på karrieren er samtidig historien om 40 års dansk filmhistorie. Qua sine mange år i branchen, har han en meget stor viden om miljøet som Monggaard fornemt får formidlet til skrift. Det er ganske interessant at komme bag kulisserne, og råt for usødet får man serveret historier om egenrådige kamerahold, budgetter der ikke holder, og drikfældige skuespillere. Særligt interessant er det at få gennemgået en films udvikling fra ide til distribution.

Der findes et væld af biografier om instruktører og skuespilleren, men ikke rigtigt nogle om livet som producer. Supplerer fint Zentropia.