Genudgivelse af Preben Major Sørensens hovedværk fra 1973. En lyrisk, filosofisk og udfordrende bog, som vil appelere til hans faste læsere og andre, der er åbne over for smal litteratur.
Bogen består af en række korte lyriske tekststykker, hvor overgangene er flydende, da der ikke benyttet nogen form for tegnsætning eller findes et egentlig episk forløb. Sproget er fyldt med en billedmættet sanselighed, mens indholdet kredser om eksistensfilosofiske tanker og betragtninger. Bogen udkommer i anledning af forfatterens 80-års fødselsdag, og han har skrevet et kort efterskrift i genudgivelsen.
Leder man efter et klart budskab går man forgæves. Er man derimod åben over for sprogets mange veje og udtryk vil man være i godt selskab. PMS skriver i efterskriftet "Men først i det øjeblik sætningen bliver så lang, at det ikke længere er til at afgøre med bestemthed hvor den ender og hvor den næste sætning begynder og så fremdeles......er målet på en vis måde fuldt".
Da bogen udkom i 1973 stod den i kontrast til 1970'ernes litterære stemmer. I dag ligger den mere på linje med nyere dansk eksperimenterende litteratur a la Ida Marie Hede.