Peach har været udsat for et overgreb. Sønderrevet tumler hun hjem for at fortsætte et liv, der er flået fra hinanden. Til læsere af ny eksperimenterende litteratur.
Peach er blevet frygteligt forulempet. Hun er blevet flænset op indvendigt og hendes krop føles ikke længere som hendes egen. I et forsøg på at stoppe blodet, den klamme lugt af overfaldsmandens fedt, følelsen af afmagt og frygt syr hun sig selv sammen fysisk og mentalt. "Jeg går i gang. Stikker nålen i. Stikker sting. Det svier ikke. Men bløder gør det. Hvid tråd bliver mørk. Rød tråd. Nål ind. Nål ud." I dagene efter overfaldet forsøger Peach at fortsætte hverdagen som om intet var hændt. Men minderne om overgrebet forfølger hende, forhindrer hende i at sove, i at spise, i at være i sig selv og selvom hun forsøger at fortrænge det indser hun til sidst, at det er tid til at tage magten over sit liv og sin forfølger tilbage.
Unik, ubehagelig, grænseoverskridende og til tider absurd og uforståelig læseoplevelse. Selve kortromanens struktur, sprog og stil understøtter Peachs sønderrevne og splintrede verdensbillede, men den symbolladede tekst og de mange fragmenter kræver en trænet læser, der formår at samle stumperne til en sammenhængende fortælling.
Det er svært at finde noget umiddelbart sammenligneligt. Men læsere af fx Olga Ravn og Dorte Nors vil måske også holde af denne romans fortættede og foruroligende stemning.