Efter i Fisters skøre eventyr, 2002 at have benyttet en stil der nærmede sig tegneseriens, er kunstneren tilbage med en mere traditionel billedbog. Den fortæller en lille livsbekræftende historie om selvværd, i en melodi i dur, så i mol og så i dur igen. Den gør det i en fin samklang mellem tekst og illustrationer. Sproget er enkelt, levende og mundret at læse højt. Historien fortælles med en lune der også findes i illustrationerne. De fylder siderne ud, med teksten anbragt harmonisk på dem. De er malet i kraftige, ofte varme farver, og med nuancer inden for den enkelte farve. De er malet i en naiv, blød og alligevel lidt kantet streg med en gennemført sort konturstreg. De udstråler nerve og humor, med få streger i ansigterne skabes varierede udtryk, og man fascineres af tonerne, tegnet som varierede farvebånd. Børn fra 4 år vil nyde detaljerne i billederne, og fængsles af historien om Igor, en lille sort fugl med gult næb. Med glæde synger han sin første sang, men andre fugle siger han synger falsk. Undervisning hjælper ikke. Alle vegne møder han musik, og han mister selvværdet. Men da han et øde sted bygger sin rede, fyldes han af en glæde der må synges ud. Sangen vækker en dronte der finder Igors stil unik og begejstret synger med.