Books / fiction for children / dyrefortællinger

Jeg kan alt!


Description


Billedbog. Grævlingen Frede er altid optimistisk og kan klare alt. Derfor prøver han hele tiden nye ting. Også selv om tingene ofte ikke lykkes for ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. July 2012

By

By

Ole Laursen

d. 12. July 2012

Til oplæsning og deraf følgende morskab og glæde for 3-6-årige.

Grævlingen Frede er overbevist om, at han kan alt. Han vil gerne flyve som sin ven Kabum, og forsøger sig. Men selv om det ikke lykkes ham hverken at flyve, krydse floden uden at blive våd eller at klatre i træer, så er han i stand til at finde noget sjovt og positivt i hver eneste situation. Det er en smittende optimisme og glæde Frede lægger for dagen, og man rives med som læser. Illustrationerne er udført i en blandingsteknik, fx maleri på lærred, og udstråler fint Fredes ukuelige optimisme og charmerende glæde ved at være til. Udtrykket er bestemt ikke pussenusset! Charmerende lille historie som udstråler en skøn positiv livsglæde. Fuglen Kabum er en genganger (dog med andet navn) fra Ka-bum! (01/32), som er historien om fuglen Sigurd der falder ud af reden som lille. Det femte - og her meget frugtbare - samarbejde mellem det østrigske makkerpar Janisch og Bansch på dansk.

Heinz Janisch har tidligere skrevet om en selvtillidsfuld figur i billedbogen I dag er jeg stærk (00/36) Samme år kom De tre små mænd og Munter-fritsen (00/08) af Linda Klein, som også omhandler en figur, som spreder glæde og optimisme.

Stærkt charmerende lille historie, hvor Fredes optimisme og enkle glæde vil smitte af på læseren. Dejligt med en billedbog, der er så fyldt med optimisme og livsglæde. Måtte alle børn tage budskabet om, at "Jeg kan alt" til sig!.



Information and editions