Lama Palden vidnede i 1995 for FN's menneskerettighedskommission om undertrykkelse og tortur i Tibet. Han var i 1992 flygtet til Daramsala i Indien medbringende et udvalg af torturinstrumenter, som han selv havde alt for godt kendskab til efter mere end 30 år i tibetansk fængsel og arbejdslejr. Med sin selvbiografi har han givet endnu et vidnesbyrd om den kinesiske undertrykkelse gennem det sidste halve århundrede. Han beskriver sin opvækst i en forholdsvis velstående familie, uddannelsen og livet som munk, den kinesiske besættelse og sine mange år i fangenskab. Begivenheder uden for fængslets mure afspejlede sig på forskellig vis i behandlingen af fangerne og afspejler på den måde situationen i landet. Og sommetider får de et glimt af livet blandt almindelige tibetanere, f.eks. da det går op for ham at der også uden for fængslet er folk, der sulter. Lama Paldens beretning er et stærkt menneskeligt vidnesbyrd, udførligt og omhyggeligt men samtidig ganske usentimentalt fortalt. Bogen udkommer samtidig med at Tibet er fremme i medierne i forbindelse med filmatiseringen af Syv år i Tibet og Martin Scorseses film om Dalai Lamas liv.