Books / nonfiction

Ildens rejse


Description


Fortælling om de 7 forskellige slags ild, der brænder i et menneske. Hver specifikke ilds væsen, kræfter og funktion beskrives.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2012

By

By

Christine Christensen

d. 10. Sep. 2012

For de særligt interesserede i den spirituelle og esoteriske verden, den personlige udviklingsrejse et åndeligt søgende menneske har gennemgået, og de erfaringer og opdagelser han har gjort sig undervejs.

Dette er forfatterens 11. bog om spirituelle emner, men den første om lige præcis dette emne; de 7 forskellige slags ild (eller stråler), der brænder i et menneske. Søren Hauge er foredragsholder, vejleder og underviser i blandt andet esoterisk tænkning, og der er ingen tvivl om, at denne bog vil tiltale målgruppen, med sin saglige og akademiske fremstilling. Bogens baggrund er Søren Hauges egen udviklingshistorie, der kort berøres, og resten af bogen er opdelt i kapitler, der hver beskriver den specifikke ilds væsen, kræfter og funktion. Det er ikke noget lettilgængeligt emne og bogens til tider indforståede og fagspecifikke sprog gør den til en bog, for de særligt interesserede.

Ildens rejse kan bruges på linje med forfatterens øvrige forfatterskab, fx Levende visdom. Lars Muhls bøger eller det store 3-bindsværk Livets indre dimensioner : esoterisk filosofi, der dog er noget mere omfangsrigt, vil også interessere målgruppen.

En grundig og akademisk beskrivelse af et smalt emne. Det er ikke en bog for de udenforstående, men en bog, der kræver kendskab til den esoteriske og holistiske tankegang og de termer der bruges indenfor fx teosofien.



Information and editions