Bøger / faglitteratur

Englen i dig : din ukrænkelighed, din uskyld, din universalitet - og deres tre fjer


Beskrivelse


Om menneskets indre englenatur, ukrænkeligheden, uskylden og universaliteten, og hvordan man kan øge opmærksomheden omkring den og forene det menneskelige med det englelige på en både jordnær og himmelsk måde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2012

af

af

Alma Lind Jensen

d. 2. okt. 2012

Bogen kan godt nå et stykke ud over det "normale" englepublikum. Her er nemlig også tankegods og filosofi for mennesker, der er skeptiske overfor engletro og spiritualitet. Kernepublikum vil dog være de åndeligt søgende.

Søren Hauge er magister i idéhistorie og filosofi, underviser og forfatter gennem mange år med et ben i det holistiske. Han kendes da også for adskillige bøger med spirituel overbygning fx Barack Obama : håb, vision & impuls, 2009, og Levende visdom, 2008. I nærværende titel vil han have læseren på sporet af sin indre engel. Englen i mennesket er den oprindelige energi, som strømmer og får det hele til at hænge sammen. Englen er ukrænkelig, uskyldig og universel. Det betyder ikke, at vi alle er engle, vi er mennesker, men vi kan opnå kontakt med engleenergien i os. Hauge beskriver de 3 kvaliteter: ukrænkelighed, uskyld og universalitet med deres dertil hørende 3 fjer (fjermetaforen har mening!). Bogen er sproglig let nok, men her er meget tankegods at forholde sig til, så den har bedst af at blive læst langsomt. Ordene får en anden og større betydning i Hauges univers.

Englesynet er lidt anderledes end i Lorna Byrnes bøger bl.a. Engle i mit hår, 2010, hvor det mere er ydre engle, det handler om og i Mød din skytsengel, 2011, hvor det er - ja, skytsengle.

Bemærkelsesværdig og tankevækkende for alle engle, og det vil i Søren Hauges forstand sige os alle sammen. I bibliotekssammenhæng er det den reflekterede læser med åbent sind og hjerte.



Informationer og udgaver