"Hidtil har han gjort sig mest bemærket som Brian Enos co-producer på bl. a. Coldplays »Viva La Vida« -album fra 2008. Men med sit fjerde soloalbum, »Immunity«, træder han for alvor i karakter som en af tidens mest begavede kreatører af elektronisk musik.Spændvidden er forbilledlig. Fra den Burial-inspirerede åbner, »We Dissapear«, over dyster organisk techno på mastodontnumre som »Open Eye Signal« og »Collider« til den afdæmpede »Abandon Window«, hvor beatet er erstattet af smukt knirkende klaverakkorder, rumlende ambiente flader og effektbehandlede reallyde".