In time : violin concerto & octet

"It's rare to hear such a hoary old work sound so fresh. Her playing and that of the orchestra is long of line but short on vibrato, and the pursuit of an authentic Mendelssohnian style leads Faust to some choices that will have modern listeners doing an aural double take ... And yet the whole thing hangs together - it's raw-edged, urgent and not always beautiful, but always compelling".

Læs anmeldelse

"She delivers interpretations of these two well-known scores that have an innate sensitivity to the individual language of each, carrying the expressive lines with a natural feel for contour, etching in shades of timbre with subtlety and at the same time having a clear idea of the music's dramatic trajectory. No grandstanding, no exaggeration. This is just refined, instinctive playing".

Læs anmeldelse

"Pike allies the luminous beauty of her tone to her innate musicality and mercurial technique to produce an exceptionally lyrical interpretation of the evergreen Violin Concerto in E minor, , though the incidental music to A Midsummer Night's Dream lacks essential magic, with some disappointing singing from soprano soloists Rhian Lois and Keri Fuge".

Læs anmeldelse

"While both Mendelssohn and Gade come from different musical places, this is an appropriate pairing, especially because of the relationship of the two composers. Although I've head the Mendelssohn numerous times, this new recording is a treat. The Gade is an excellent bonus, and probably the part of the disc I will listen to the most because I am so unfamiliar with the concerto".

"En af fremtidens betydende violinister - det kan der næppe herske tvivl om ... Navnet er Tianwa Yang, og hendes nye skive med violinværker af Mendelssohn har vakt international opsigt. Den rummer tre musikstykker af den tyske komponist ... I en periode, hvor markedet er præget af bokse på mellem 50 og 75 skiver ... føles det helt rart at kunne anbefale en skive til under 60 kroner til læserne".

Læs anmeldelse

"Den nederlandske violinist Janine Jansen er ung og nydelig og spiller tilmed vældigt godt. Hun mestrer sit instrument brillant ... Hendes klang er fyldig og smuk og hendes musikalitet sund. Hun viser en smittende indlevelse ... En velklingende cd med noget af det hele".

Læs anmeldelse

"Det er ikke nok at sige, at plademærket Decca i hollandske Janine Jansen har fundet sig en køn ung violinlærke. Dén vurdering dækker langtfra. Hvad Jansen giver lytterne på denne cd, er i særklasse. I den allermest fortærskede standardkobling af to romantiske solokoncerter, Mendelssohns og Bruchs, præsterer hun så konsekvent intensitet, fokus og overskud, at hatten må af i respekt. Begge koncerter vederfares fuld melodisk sødme i melodispillet plus stensikker teknik ... Dette er virkelig en dejlig plade".

Læs anmeldelse

"Repertoiret på en ny cd fra selskabet HMM ... fejler bestemt ikke noget, for vi får tre af Felix Mendelssohns mest yndede værker ... alle fortolket af den spanske dirigent Pablo Heras-Casado i spidsen for Freiburger Barockorchester ... Der er naturligvis momenter, der fryder stort ... men som helhed er der passager, hvor en smule mere mådehold ville have været klædeligt".

Læs anmeldelse

"Unge Alina Ibragimova har længe været godt på vej ... Fraseringerne sidder lige i skabet. Det samme gør hendes delikate, vibrerende tone. I selskab med det engelske periodeorkester og Mendelssohns to violinkoncerter bliver hun imidlertid puffet i baggrunden af et orkester, der lyder som om de egentlig godt kunne undvære hende".

Læs anmeldelse

"Den unge violinist Alina Ibragimovas nye bud på komponistens to violinkoncerter, der er fast inventar i koncertsalene. Sammen med 1700-tals-specialisterne fra oplysningstidens orkester spiller hun pågående og knirkefrit med et rigtig godt drev. Overraskende nok kan det gode orkester ikke helt matche energiniveauet denne gang".

Læs anmeldelse

"Klinger navnet Mendelssohn lidt for meget af uskadelig klassicistisk-romantisk pænhed og vidunderbarn? Så er det denne cd, der gør op med dine fordomme ... Som Hope håndterer solostemmen i Mendelssohns berømte violinkoncert, får man både skønhed og mere end det. En hel del mere endda ... Man oplever musikken på ny, selv om vi snakker et af violinlitteraturens mest overindspillede værker. Orkestret er skarpt og varmt ... En af årets mest bemærkelsesværdige klassiske cd'er".

Læs anmeldelse

"Især indspilningen af den historisk skelsættende violinkoncert overrasker igen og igen. Blandt andet fordi den ikke er klippet sønder og sammen ... Den virker simpelthen optaget i ét hug. Og tag så selve dens stemning, damens dirrende vibrato, kunstnerindens intense glød Man hører en masse passager, man ellers aldrig lægger mærke til. Violinkoncerten spilles næsten som en liedsanger ville synge den: Rig på dårende dejlige detaljer ... Kald det violinkunst med stort K".

Læs anmeldelse

"Mendelssohns violinkoncert er en lang, fantastisk, ordløs sang, som Anne-Sophie Mutters violin på smuk og dramatisk vis lægger stemme til ... Mutter har udtalt, at hendes samspil med dirigenten Kurt Masur føles som at flyve, og det kan man godt følge. På intet tidspunkt får orkesterspillet rigtig jordforbindelse eller solide nedslagspunkter, men det gør ikke noget. Det er som en overstadig, let elegance - som en boblende rus i champagne".

Læs anmeldelse

"Han har en overvældende udtryksevne ... Som når han her ubemærket smyger sig ind på livet af Mendelssohns violinkoncert, vender sig om og med ét står plantet i en bedårende, højspændt romantik ... og selvom Schumann-ridtet er anderledes brandfarligt og prekært, er den musikalske tilgang stadig befriende kontant. Med sin lyriske saglighed kaster Tetzlaff som få i øjeblikket stor skønhed af sig i sit spil".

Læs anmeldelse

"Tetzlaff og dirigenten Paavo Järvi tager musikken på ordet og spiller den til sejr. Der er så meget musik mellem disse nodelinjer, og det kommer frem i en fortættet gennemspilning ... Det bedste placerer de to ind imellem Schumanntingene. Det drejer sig om Mendelssohns violinkoncert, der tilhører violinkoncerternes absolutte topfem, og hvis solostemme Tetzlaff spiller til perfektion. Kombineret med orkestrets fleksibilitet og eksplosivitet giver det en prægtig fortolkning".

Læs anmeldelse

"This coupling of the Octet and Violin Concerto in the versions dated 1825 and 1844 respectively in which they were first performed, before Mendelssohn's mania for revision took over, is something of a revelation ... As heard in this fervent, closely recorded performance led by Siranossian, the original [of the Concerto] emerges as a longer, richer, even wilder version of what is, arguably, the greatest work ever composed by a 16-year old".

"Die aus China stammende ... Geigerin legt nun ihre erste gewichtige Konzertaufnahme aus dem Bereich des klassisch-romantischen Repertoires vor und spielt sich wieder ganz nach vorn ... Tianwa Yang bietet eine runde, musikalisch geschlossene Darstellung, sie stellt sich ohne jede Allüre in den Dienst der Musik, anziehend Tonschön und auch sehr brillant, wenn es die Partitur fordert und trägt".

"Faust is the Wise Child of the violin world, combining the innocent exuberance of a prodigy with a commanding intellectual depth that carries all before it ... If the Reformation is harder to love than its predecessors, Heras-Casado strips off its Sunday best: all is fiery warmth and immediacy, with brindled horns and bristling articulate strings ... A brilliant storm-tossed Hebrides is, perhaps, the highlight of the disc".

"Det her er et album, der skiller vandene, og jeg er med i båden. Mendelssohns violinkoncert gøres ofte til et smægtende følelsesladet værk ... Det er ikke tilfældet her. Isabelle Faust vælger en mere renfærdig tilgang til musikken ... af og til kun at tegne sin stemme som en streg i luften. Desto stærkere virker det så, når hun på andre tidspunkter lader sin tone eksplodere i energiudladninger. Især fordi Pable Heras-Casado og Freiburg Barokorkester følger trop med stor fornemmelse for musikkens karakter og struktur ... Og festen fortsætter i de rene orkesterværker".

"Eine glasklare, mit leichter Hand feine Linien zeichnende Darstellung, die sich quellenbasiert auf die Spielpraxis renommierter Geiger des 19. Jahrhunderts beruft ... Ja, so hat man dieses Konzert noch nie gehört ... Der Hebriden-Ouvertüre und der Reformationssinfonie ... Auch hier klingt nichts nach Routine, mit einem sehr differenzierten, dynamisch und klangfarblich zugespitzten Spiel setzt das Orchester neue Marken".

"Overall, Ibragimova's sensitive playing wins the day, with some superlative quiet moments and at all times a loyal adherence to the composer's markings and a sure sense of the music's phrasing and architecture".

"By going back to the composer's original 1844 version, Daniel Hope has recreated the work as it existed before Mendelssohn made his final revisions ... The performance har plenty of passion and sensitivity ... My only caveat is that occasionally Hope isn't quite as technically fluid in some of the tricky passagework".

"Daniel Hope, neuer Exklusivkünstler der DG, verlässt glücklicherweise mit seiner Mendelssohn-Einspielung eingetrene Wege. Er greift hier auf eine Urfassung dea Werkes zurück ... Diese Version zu hören verblüfft, sie bitet Stoff zur Diskussion".

"Sie [Steinbacher] tut es mit berückender Sinnlichkeit, schlankem Ton und rhetorischer Präzision, tadellos sekundiert vom Orchestre de la Suisse Romande und dem aufmerksamen Charles Dutoit".

"This is a hard-pressed performance, not helped by the close, dry recording. There's a tendency to rush, and little time to cherish the music in terms of rubato or tonal refinement: that's not to say that there isn't tonal variety, but the overall impression is of a well-oiled machine".

"Pike does nothing here to inflame those of an orthodox persuasion and, with her sweet, singing tone and graceful phrasing, walks in the footsteps of many illustrious predecessors ... The orchestra, impeccable in the concerto, continue to play beautifully in the music for A Midsummer Night's Dream".

"Vurdering: BBC orchestral choice" - "Ehne's sweet unforced tone is a pure delight throughout".

"This disc may upset Mendelssohn devotees - that is, devotees of the Classical, well-behaved Mendelsson of legend. The truth is, he was alway trying to do something new and different, and in the Concerto Mutter takes the opening Allegro moto appasionata at face value and goes on from there".

"Som vanligt brillerer Mutter med en virtuos teknik og et imponerende attack, der lader de mest komplicerede passager fremstå, som var de støbt i stål. Men teknisk mesterskab er ikke nogen garanti for musikalsk forløsning ... I længden går det musikalske udtryk i tomgang. Bl.a. fordi Mutter har for få farver på den klanglige palet og overvejende dyrker ekstremerne".

"Carolin Widmann findet einen Puls, der die adäquate Darstellung des rasend schnellen Passagenwerks erlaubt. Ihre schlanke, ins Helle gehende Tongebung passt auch gut zu Mendelssohns Violinkonzert, das dem Werk Schumanns hier gegenübersteht. Carolin Widmann lässt die Musik unaufgeregt und gelassen sprechen und dreht das Finale nicht auf Effekt. Sehr gut eingestellt ist die Balance zwischen Orchester und Solovioline".

"The Concerto finds Schumann staring into the abyss, but its slow movement, in particular, has an otherworldly atmosphere that is profoundly affecting. Carolin Widmann and the Chamber Orchestra of Europe give a deeply-felt account of it ... The Mendelssohn Concerto ... Widmann plays it with warmth and admirable fluency".

"Here [Piano Trios] Enrico Pace dispatches semiquavers with brio ... Leonidas Kavakos and Patrick Demenga are with him all the way, here and elsewhere, and the result is a magisterial demonstration ... As soloist and conductor in the Concerto, Kavakos is not quite so ready to leave Mendelssohn in charge ... Kavakos's clear, bright sound pays dividend, especially in the outer movements".

"Paavo Järvi is mostly an attentive accompanist. What I find more disturbing is Tetzlaff's omnipresent fast vibrato, which over-sugars the melodic line, and doesn't match the orchestra's string sound. But he shapes dynamics and phrases sensitively [Mendelssohn] ... Tetzlaff treats it with affection and virtuosity [Schumann]".