Bogens hovedperson Nikolaj starter som lærling i en købmandsgård i Nyborg. Han er en ærlig og villig elev, og med sit venlige sind bliver han snart ven med både personale og kunder. Enalvorlig anklage for tyveri og måske også et mord truer en af hans bedste venners lykke, men ved hjælp af den gamle købmands kløgt og erfaring og Nikolajs ihærdige efterforskning lykkes det atrense ham for alle anklager. Indenfor Voldene er 1. del af en serie på 3 om Nikolaj, de hænger dog ikke mere sammen, end de kan læses uafhængig af hinanden. Det er egentlig en spændende historie,som fortælles, men den er fyldt med klicheer og i et gammeldags sprog. Personerne virker forlorne og uægte, og som altid hos Morten Korch vinder de gode over de onde, som ikke er rigtig slemme, menfortryder deres gerninger til sidst. Selvom det er første del af en serie, kan den stå alene, og den er lidt bedre end mange af forfatterens øvrige bøger og en rimelig anskaffelse.