Uforklarlige dødsfald blandt unge, veltrænede sportsfolk afdækker kriminalitet med forbindelse til medicinalindustrien. For læsere af samfundskritiske danske krimier, som ikke ønsker udpenslet vold.
Krimi, som udspiller sig i den fiktive danske forstad Lundehøj syd for hovedstaden, hvor vi træffer politimakkerparret Hans og Amar. Sammen med politikvinden Maja og journalisten Torsten undersøger de flere mystiske dødsfald, der bringer dem på farefuld færd i en betændt medicinalindustri. Sideløbende er der andre lyssky affærer, bl.a. med østeuropæisk arbejdskraft, korrupte embedsmænd og voldelige ægtefæller. Romanens samfundskritik stiller især skarpt på offentligt bureaukrati, ineffektivitet og skrankepaveri over for kontanthjælpsmodtagere og svigt på social- og sundhedsområdet.
God persontegning. Sproget er korrekt men bliver ikke levende, fordi det er præget af stereotyper og omstændelig sætningsbygning. Handlingsgangen bliver langtrukken, bl.a. på grund af stor detaljeringsgrad og mange, lange refleksioner over forbrydelser eller samfundets indretning.
Det er Helga Bergs tredje krimi fra forstaden Lundehøj, og en del af persongalleriet går igen fra de to første: Trusler og skæve klodstårneDen barmhjertige morder og Den barmhjertige morder. De tre krimier er på samme niveau med hensyn til sprog, handlingsgang og samfundskritikDet er Helga Bergs tredje krimi fra forstaden Lundehøj, og en del af persongalleriet går igen fra de to første: Trusler og skæve klodstårne og . De tre krimier er på samme niveau med hensyn til sprog, handlingsgang og samfundskritik.