Inge Lehmann - kvinden og jordskælvene

I denne lille bog, hvis målgruppe er Folkeskolens 6. - 7. klasser, kan man først og fremmest læse om en af Danmarks store - men af de fleste ukendte - kvindeskikkelser, chefseismolog og statsgeodæt Inge Lehmann og hendes ofte meget besværlige forskertilværelse i en tid, hvor den almindelige mening var, at videnskab ikke var noget for kvinder, ud fra formodningen om, at kvinder ganske simpelt ikke var kloge nok! Men med lige dele stædighed, ihærdighed og intelligens gjorde hun alle fordomme til skamme og opnåede tilsidst den anerkendelse, hendes arbejde med udforskningen af jorskælv fortjente. Højdepunktet i hendes karriere blev en afhandling fra 1936, hvori hun foreslog eksistensen af en fast indre kerne i Jordens midte. Foruden at følge Inge Lehmanns liv og færden giver bogen oplysninger om fænomenet jordskælv, dets forudsætninger og til tider katastrofale virkninger. Interessante er omtalen af danske jordskælv i nyere tid. Teksten, der er fint afpasset målgruppen, støttes af gode illustrationer, bl.a. samtidige fotos og informative tegninger. Der afsluttes med en tidstavle og gennemgang af Mercall- og Richterskalaen.

Read the full assessment

Inge Lehmann, hvis navn nok ikke vil sige de mange noget, var statsgeodæt og videnskabskvinde. Hun levede fra 1888-1993, men blev først anerkendt for sin forskning om jordens kerne sent i sit liv. Det var svært at være kvindelig forsker dengang, og bogen vægter foruden Lehmanns liv og hendes interesse for jordskælv, den kønspolitiske problematik, enkelte jordskælvskatastrofer i verden samt de få, der har fundet sted i Danmark. Bogen er skrevet i drama/dokumentarisk form, en form der formodentlig er valgt for at gøre stoffet levende. Men de personlige afsnit med Lehmanns tanker bliver temmelig patetiske og svarer ikke helt til den selvstændige, stærke og stædige kvinde, som hun ifølge bogen var. Bedst er beskrivelsen af de danske jordskælv med levende øjenvidneskildringer. Billedmaterialet består primært af fotos fra Lehmanns liv og det, hun beskæftigede sig med, men der er også enkelte lidt søgte "muntre" indslag, med lidt vittighedstegninger o. l. Men igen, formodentlig for at komme målgruppen, 6-7. klasse, i møde. Og det er nok nødvendigt; ikke fordi Inge Lehmann var nogen uinteressant kvinde, men fordi hendes potentielle publikum er lille. Layoutet signalerer skolebog, og der er nok også her, bogen fortrinsvis kan anvendes. Udkommer i serien Mennesker i midten.

Read the full assessment