Ingen dans på roser

Roman om en ung kvindes vanskelige liv. Kirsten er født i 1946 af småkårsfolk, er allerede som 10-årig ude at tjene og bliver tidligt forældreløs. En sød og god pige, men med en voldsom seksualdrift, der får hende som 13-årig til at forføre en ældre gårdskarl. Efter konfirmationen har Kirsten en del forskellige forhold, bliver næsten tævet ihjel af en ægtemand, får i alt 7 børn og mister dem alle til adoption og plejefamilier. Tragedierne rammer den stakkels pige kontinuerligt. Bogen har en vis distance til sine personer, og en gammeldags sprogtone medfører en upræcis tidsfornemmelse. Det er tilsyneladende forfatterens debut, og iflg. forordet har han samlet forskellige sande historier i én. Resultatet kan karakteriseres som en slags socialrealistisk kvindeskæbnefortælling i forlængelse af den trad. bonderoman, lidt a la M. Korch el. N. Nilsson tilsat et solidt, men sobert drys erotik, udelukkende anskuet fra kvindens synsvinkel. Det kniber lidt med troværdigheden, men bogen er letlæst og har et underholdende drive. Den vil kunne udlånes til et (ældre) publikum, der ikke ynder for meget føleri, men gerne de dramatiske begivenheder. Forsiden er for primitiv til min smag, og bagsiden antyder mere analyse af Kirsten end romanen indeholder.

Read the full assessment