Eksperimenterende bog mellem digt og prosa uden egentlig handling af den svenske dramatiker Lars Norén. For læsere af eksperimenterende litteratur.
Svenske Lars Noren har især udmærket sig med sine dramatiske skuespil, men har i en del år mest skrevet dagbøger og prosa. "Ingen" kan formmæssigt karakteriseres som et langt kortprosaforløb eller prosadigt, men er svær at rubricere genremæssigt. Der er ingen central handling. Teksten starter som en næsten punktumløs bevidsthedsstrøm med relativt abstrakte tankeforløb. Nedslag er anekdoter fra barndommen, små passager med sprogbilleder af dyr, dystre stemninger, skitser af personer og bekendte og hans egen far samt referencer til antikkens store skikkelser Odysseus og Dante samt andre forfattere og deres figurer.
Det er ikke nogen let tekst at gå til. Kompakt og lukket om sig selv med en gennemgående mørk og trøstesløs scenografi isprængt klare og stærke sprogbilleder, der lyser op i bevidsthedsstrømmen. Noréns digteriske univers kredser mest om den mandlige verdens syn med måske bevidst kyniske udtryk og afsæt til sin egen eksistens, der lukker ind og ned som teksten udvikler sig.
Ligger genremæssigt og tematisk i forlængelse af forgængeren Filosofiens nat. Der er anstrøg af andre nihilister og absurdister som Beckett, Ionesco og Camus, når de er mest sortseende.