Books / nonfiction

Innovation : tænk anderledes og gør en forskel


Description


Forfatterne beskriver, hvordan man kan udvikle sine innovative evner, så man får flere og bedre ideer, samt også bliver bedre til at føre dem ud i livet. Målrettet mod at forøge virksomheders konkurrenceevne og værdi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2011

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 26. Sep. 2011

Hvis man som praktisk orienteret idemager ønsker at skyde genvej og kigge de helt store lidt i kortene, vil dette være en titel man kan bruge, men den vil derimod næppe blive brugt i undervisnings- og studiesammenhæng.

De tre forfattere har alle en amerikansk universitetsbaggrund, men det er nu en uakademisk og letlæst bog, de har bedrevet. Gennem 8 år har de interviewet en række af verdens store iværksættere, og der igennem identificeret fem evner, der er fælles for innovative iværksættere nemlig evnen til at associere, til at udspørge, til at observere, til at netværke og til at eksperimentere. De mener desuden at kunne fastslå, at selvom dette er grundlæggende egenskaber ved personerne, er det til at lære, og bogen gennemgår systematisk, hvordan man kan arbejde med at udvikle sine egne innovative evner. Bogens råd er ligefremme og enkle, og deres akademiske baggrund til trods, gør forfatterne bestemt ikke tingene sværere end de er. Bogen afsluttes med både litteraturlister, noter og lidt om forskningsmetoden.

Idemæssigt ligger bogen ikke langt fra Gallos Steve Jobs innovationsmetode som også søger at destillere en række innovationsfaktorer fra - i det tilfælde en enkelt - kendt(e) innovatør(er). Denne bog virker bredere funderet, men mangler den kendisappel, der klæber til Jobs for tiden.

Lettilgængelig og populær bog hvor forfatterne beskriver en række egenskaber ved en række af tidens kendte innovatører.