Ellen Bick Asmussen(f. 1943) skriver en lyrisk hyldest til sin mand, den verdensberømte jazz-violinist Svend Asmussen (f. 1916). For den modne læser af digte, og dig som læser om danske personligheder.
Ellen Bick Asmussens nye digtsamling er tosproget. De engelske tekster er oversat af Niels Brunse og af Svend Asmussen. Samlingen indledes af 2 haikudigte, der hylder Florida og Dronningmølle. To steder Ellen og Svend elsker. Det ledsages af en node til Svend Asmussens hyldest til de to lokaliteter. Herefter er samlingen i 5 dele. Første del hedder "Expiration". Anden del hedder "Inspiration". De to næste dele hedder henholdsvis "Svend" og "Ellen". Her er også en node til Svend Asmussens komposition "Ellens sang". Samlingens sidste del er artiklen "Svend og Ellen", der fortæller om, hvordan de to mødte hinanden. Her citerer Svend Asmussen Lise Nørgaard: "Jeg synes hun har sagt det så fint, det farligste i livet er at opgive håbet om, at vi endnu har noget til gode i denne tilværelse, det prøver jeg at huske på hver dag, slutter Svend". Samlingen indeholder flere fotos af parret.
Smuk lyrisk hyldest fra en kvinde til sin mand. Ellen Bick konstaterer: "Hvordan er det at elske en mand på 99? Vi to må leve med en glubsk tredjepart, ikke en udenomsægteskabelig elsker, ikke en hemmelig tilbeder, men døden.".
Kan bedst sammenlignes med Ellen Bick Asmussens Skandinavisk solhverv.