Romanen foregår i dagens Sydafrika og handler mest om et velhavende hvidt ægtepar, der kommer ud for det frygtelige chok, at deres voksne søn anklages for at have begået et jalousimord med husvåbenet i sit bofællesskab. Deres tilværelse skælver, de føler sorg, skam, vrede og ransager sig selv og hinanden for om de har gjort noget galt under hans opvækst. De er også nødt til at lægge alle kort på bordet overfor den sorte advokat, der skal være sønnens forsvarer. De må erkende, hvor lidt de egentlig vidste om deres søn og de andre i bofællesskabet: tre bøsser og en selvdestruktiv pige. Denne hovedhistorie er stærk og almen, men der er en del tunge og træge afsnit i bogen, f.eks. om forfatningsdomstolens principielle overvejelser om dødsstraf. Retssagen mod sønnen med dens krydsforhør er også interessant, mens dommerens lange retsbelæring føles som en unødig gentagelse. Det er altså ikke et nyt hovedværk i Nobelpristagerens forfatterskab, men mindre er jo også nok. Vil nok især være for hendes trofaste læsere.