Forfatteren er journalist og blandt andet kendt for sine bøger om Frikorps Danmark. Bogen indeholder ca. 90 frontbreve fra Østfronten fra perioden juli 1941 til april 1945 skrevet af Regiment 24 Dänemarks sidste kommandør, Per Sørensen. Per Sørensen var lægesøn fra Vendsyssel, dansk officer, frivillig i Frikorps Danmark, overbevist nazist og kaldte sig selv frontsvin og landsknægt. De censurerede frontbreve blev sendt til Per Sørensens forældre og skildrer - i et neddæmpet sprog - (måske for at berolige forældrene) den barske tilværelse som frontsoldat i første linje på Østfronten. Brevene dækker frontuddannelsen i Treskov-lejren og Bad Tölz, besøg i KZ-lejren Dachau, Schalburgs død, orlov i Danmark, de blodige kampe i Demjanskkedlen, vinterkrigen ved Velikije Luki samt skyttegravskrigen på andre frontafsnit. Brevene uddyber Per Sørensens bevæggrunde for at gå i tysk krigstjeneste og viser samtidig hans ideolo gisk/nazistiske tankegang omkring kampen mod bolsjevismen og nedskydningen af tusindvis af "Ivan'er". Haaest perspektiverer brevene ved at sætte dem ind i en historisk ramme set i forhold til besættelsestiden i Danmark og til Hitlers verdensomspændende krig. Brevene udgør et dramatisk og kildehistorisk værdifuldt bidrag til belysning af krigshistorien under 2.Verdenskrig. Baggrundsstof om Frikorps Danmark kan studeres i Erik Haaests bog Frikorpsfolk (1995).