Bøger / faglitteratur / kogebøger

Isabellas store opskriftsbog : 105 uimodståelige opskrifter mikset i 19 delikate emner : komplet med indkøbslister, tidsplaner, borddækning, vin og værtindetips


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2011

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. mar. 2011

Det blomstrende og feminine look fra tidsskriftet "Isabella" er naturligt også varemærket for kogebogen her, og de færdige menuforslag med indkøbslister, tidsplaner og bord-, vin- og værtindetips vil tiltale de fleste.

Det behøver nødvendigvis ikke tage en krig at lave gæstemad, og med 12 månedsbestemte fine menuer suppleret med 6, hvor retterne mikses på en ny måde, er der garanti for succes. For der er hjælp at hente næsten fra tanke til servering. Hver af de 12 flot fotograferede menuer - snacks/drinks, forret, hovedret og dessert - gennemgås nøje med tips undervejs og afsluttes med forslag til blomster og bordpynt, en tidsplan og en fuld indkøbsliste. Retterne tager afsæt i sæsonen og er ikke sværere, end at mindre erfarne også kan være med. Sidst en vinguide for kvinder: "bliv vinkender på et kvarter" og et afsnit om mål og vægt. Nogle af retterne vil faste læsere af tidsskriftet kunne genkende, men det oplyses ikke, hvor mange, der har været præsenteret der. Bogen indledes med en række værtindetips a la Emma Gad, lige fra anbringelse af overtøj, toastmaster-funktion og anvisninger på servering, måske lidt kontrastfyldt til den praktiske del med menuerne, der trods alt kun er til 6 pers.

Forrygende frokost ligner i opbygningen, de fleste andre kogebøger er emneopdelt, men flere har menuforslag.

En flot, anvendelig og farverig kvindekogebog (for mange blomster til mænd) med færdige menuer, forslag til borddækning, tidsplaner og indkøbslister. Et godt bud på en succes.