Isbjørnens gave

Farverne i denne canadiske billedbog er så sarte og yndige, at de ser ud, som var de malet på silke. Teknikken ligner akvarel, og de lyse rosa, gule, grønne og blå nuancer flyder sammen i en varm og stemningsfuld baggrund for bogens lidt kluntede og naivt malede hovedpersoner, som sammen med den mundrette tekst fortæller en gammel inuit-legende om pigen Pani og hendes bedstemor. De bor alene sammen, og det er småt med både mad og varmt tøj. Pani drømmer om at blive en stor isbjørnejæger. Hendes bedstemor synes, det er at slå for stort brød op og giver hende i stedet en lykkebringende fiskekrog. Men da hun praler af den, driller de andre børn hende, og hun flygter ud på isen. Her finder hun en såret isbjørneunge, og først tænker hun begærligt på mad og skind, men så får hun ondt af den og hjælper den bl.a. med sin lykkefiskekrog. Som tak får hun en pose magiske skindstykker af dens mor, så hun aldrig skal sulte og fryse mere. På den måde lærer hun, at det er nødvendigt at kunne vise storsind og medfølelse for at blive en stor jæger. En sød historie med en almengyldig morale, som jeg især ville læse op for små piger fra 4 år. Illustrator har før lavet De tolv mænd i skoven 2000, mens forfatteren ikke tidligere er oversat til dansk.

Read the full assessment

Endnu en inuit-legende fortalt for børn fra ca. 5 år. Pani bor med sin bedstemor, da hendes forældre er omkommet i kamp med en isbjørn. Hun drømmer om at blive en stor jæger, men må begynde med at fange fisk gennem et hul i isen, hvilket går ganske godt, når man har en magisk amulet. På vej over isen finder hun en såret isbjørneunge og i stedet for at slå den ihjel hjælper hun, og får den sikkert hjem til hulen. Hunbjørnen anerkender hendes handling og giver som tak en magisk pose, som sikrer Pani og hendes bedstemor held resten af livet. Jeanne Bushey er debutant på det danske marked, og hendes historie er velfortalt med en stigende spændingskurve og et tydeligt budskab. Vladyana Langer Krykorka har før illustreret eventyret De tolv mænd i skoven (00/44) og hendes tegninger er bløde og farvemættede. Hendes mennesker fungerer bedst, hvorimod isbjørnene mangler noget kraft og farlighed, da de nu er beskrevet som sådan. Bogen er til oplæsning, men kan også indgå i arbejdet med inuit-myter fra 4. klasse, hvor eleverne selv vil kunne læse teksten.

Read the full assessment