Books / nonfiction

Iskoldt mord


Description


Liysa opsøger en morgen en veninde og siger at hun har skudt sin mand i nødværge. Politiet tror i midlertid ikke på hende. Er hun et offer for en voldelig og alkoholafhængig mand, eller er hun en morder?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2004

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 18. Nov. 2004

Liysa og Chris Norton er tilsyneladende det perfekte ægtepar, smukke, altletiske og i god form, ingen økonomiske problemer, harmoniske børn, et smukt hus i Oregon og et på Hawaii. Men langsomt begyndte idyllen at krakelere, Liysa gav over for sine venner og sin familie udtryk for, at hendes mand var voldelig og drak for meget. På en campingtur går det galt, Liysa dukker pludselig op hos en veninde, lettere forslået og meget forvirret, og hun fortæller, at hun for at forsvare sig imod Chris har skudt efter ham. Det viser sig, at han er død, og alle er sikre på, at hun har handlet i nødværge. Alle? Nej ikke politiet og selvfølgelig heller ikke Chris' venner, som slet ikke kan genkende ham ud fra Liysas beskrivelser. Efterhånden kommer sandheden for dagen, og det viser sig at være en historie om forsikringssvindel. Ann Rule, der selv har en fortid inden for politiet, har sat sig for at trevle sagen op og belyse hele forløbet, og det gør hun meget grundigt. Ind imellem er det for grundigt, synes jeg. Hun har opsøgt en bunke familiemedlemmer og venner til begge parter, og der er ikke den lille detalje, som ikke kommer med, blandt andet får vi beskrevet, hvordan hun satte sit hår som ung pige. Når det er sagt, vil jeg også sige, at bogen er velskrevet og elementært spændende, men en opstramning ville være på plads.