Renæssancemennesket Michel de Montaigne drog 1580 ud på sin store europarejse, der gik på hesteryg fra Bordeaux til Rom. Undervejs blev der ført en omhyggelig rejsedagbog både af hans tjener og af ham selv. Denne dagbog blev først fundet for et par hundrede år siden, og nu er den blevet oversat og udgivet af Bjørn Bredal. Det er underholdende og spændende læsning, for Montaigne var en god oplever. Han var nysgerrig, opmærksom og registrerende. Han havde sans for nogle store linier men også for detaljen. Desuden lever læseren intenst med i hans helbredstilstand, hvor især nyrestensanfald fylder meget. Utvivlsomt har han stiftet bekendtskab med meget af renæssancetidens kunst, men han nævner den til udgiverens overraskelse stort set ikke. Bogens illustrationer er ret specielle og flotte, idet det gennemgående tema er geografiske kort, som afspejler den rejseglade renæssance. Alt i farve og smukt gengivet. Bredal har også udgivet Renæssancemennesket (2005), der både er en biografi over Montaigne og en beskrivelse af renæssancen. Den kan læses som et glimrende supplement til rejsedagbogen.