Books / fiction for children / roman

Jack og den mystiske bog


Description


Jack går i 3. klasse. Han ved alt om myrer. De andre synes, han er mærkelig. Især Emil synes det, så han driller og mobber Jack rigtig meget. Heldigvis har Jack verdens bedste far, en god veninde og en mystisk bog.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2019

By

By

Ingelise Blom Hansen

d. 27. Mar. 2019

Jack, Emil og Vanja får en bog hver, hvor de fortæller om de samme oplevelser set fra hver deres synsvinkel. Emil driller, Jack er udenfor og Vanja er en drengepige, som pigerne ikke vil lege med. Læs om, hvordan de tre kommer til at blive venner. Fra 9 år.

Emil, Vanja og Jack er hovedperson i hver deres bog. De har alle tre på forskelligvis haft det svært i skolen. Vanja og Jack kommer fra velfungerende familier, mens Emil kommer fra en familie, hvor faren er væk, og moderen det meste af tiden ligger i sengen. Jack er nørden, der elsker dyr og især myrer. Vanja er drengepigen, der hader kjoler og langt prinsessehår. Jack og Vanja får tidligt et særligt venskab. Emil er omgænger i tredje klasse, han driller og er ondskabsfuld især over for Jack. Lidt magi og forskellige omstændigheder bringer de tre børn tæt på hinanden. Bøgerne har få illustrationer. Siderne ligner siderne i en almindelig bog med meget tekst -dog med en lidt større font, men lixen er lav fra 9 til 12. Der findes ideer til undervisningsbrug på forfatterens hjemmeside.

Tre titler med meget indhold. Mange børn vil kunne identificere med personerne og de ting, der foregår. Selvom lixen er lav, er det ikke en letlæst bog. Her er meget tekst, som skal læses og forstås. Bøgerne vil med fordel kunne bruges til undervisning fra 3. klasse.

Ønsker man bøger der ligner, kan man læse Hvem vil lege med Gustav?Sure Sara og lille mig og Sure Sara og lille migØnsker man bøger der ligner, kan man læse Hvem vil lege med Gustav? og .