Et modeventyr om en ulv ikke som i Den lille Rødhætte el. Ulven og de 7 gedekid, men en almindelig ulv, der lever i en ulveflok og ikke æder mennesker men tværtimod er bange for dem - især forjægerne. Den er også meget nysgerrig, og en dag da jægerne kommer, løber den ikke væk med de andre, men vil se hvordan en jæger ser ud. Den kommer i snak med en gammel jæger, som imidlertid vilskyde den, så ulven ser sig nødsaget til for første gang at være lige så farlig, som menneskene tror den er. Den jager jægeren på flugt, tager hans hat og gevær og øver sig for til sidst at bliveen dygtig jæger, ikke ulvejæger men jægerjager, og så med citat fra bogens slutreplik »må I selv tænke jer til resten«. Historien er meget underfundig, glimrende understreget af Tønnes Nielsensmange morsomme tuschtegninger. Bagest i bogen en tak til Shel Silverstein og Grimm, enhver vil da også genkende temaer fra Den lille Rødhætte. Underfundigheden og ironien i den velfortalte historieunderstreges ved, atmange ord i teksten er skrevet med stort. Et forfriskende modeventyr til oplæsning mellem børn og voksne fra 5 år. 38 sider.