Books / fiction for children / tegneserier

Jagten på det nye land


Description


Tegneserie. Elverfolket trues af nogle menneskeflygtninge og må drage ud for at finde nyt land.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Ingen af de forrige albums i denne eventyrserie er optaget i Katalog for skolebiblioteker, og kvaliteten af det nye er, trods nuttede, lækre og undertiden højdramatiske tegninger og trodsmegen patos i teksten, ikke overbevisende. Nogle menneskeflygtninge er trængt ind i elverfolkets land. Ilder og Tyde rejser ud for at finde et nyt, sikkert sted og løse gåden om 'De høje'.Fortsættelse følger. Der er planlagt 20 bind ialt. Serien er med hensyn til sprog og handling tydeligt inspireret af Tolkien: Ringenes Herre, og det er der jo så meget, der er for tiden - bådebøger, tegneserier, film og videospil. Men her virker det lovlig konstrueret. Tegningerne er professionelle, farvestrålende, glatte og perfekte. De voksne elvere er smukke, storøjede og oversexededukkebørn, og deres børn er simpelthen utrolig kære. Udtalelser indhentet fra piger i en 6.-klasse viser, at meningerne er meget delte, så en vis efterspørgsel kan forventes.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Elin Søborg

d. 18. Dec. 2018

Dette 5. bd. i serien er kaldt bd. 6 (ud af ialt 20), fordi forlaget planlægger en genudgivelse af de første 4 bd. i 5! Dette bd. kan ikke stå alene, men kræver kendskab til foregående bd. oger selv kun en optakt til handlingen i efterfølgende bd. - Nogle forhutlede mennesker kommer efter at skoven er brændt ned til elvernes land og minder dem om, at der findes en verden udenfor 'Sorgsende', hvor Solfolket og Ulverytterne nu bor sammen. Ulverytternes høvding Ilder drager sammen med Tyde af sted for at forsøge at finde eventuelle artsfæller. Der er ikke meget handling i dettealbum. Hovedsagen er en svælgen i følelser og stemninger hos de evigt unge og barnligt smukke elver med de hjerteformede ansigter, store mandeløjne og spinkle, harmoniske lemmer, en svælgen ismukke, lækkert farvelagte tegninger i Jugend-stil. Egentlig burde man glædes over al den skønhed, men den bliver efter et par siders læsning til en lidt irriterende kliche, fordi den trods altikke er nok til alene atbære et 32-siders album. Men smukt tegnehåndværk er det, og måske bliver historien spændende, når den kommer i gang i næste bd.? Henvender sig til børn fra ca. 10 år og op.