Den korte roman for unge er let og hurtigt læst, men ikke nem at blive færdig med. Den er elementært spændende og morsom, men åbner sig under læsningen, så den bliver pirrende på stadigt flereplaner. Tankeprovokerende i et mesterligt sprog er den et fund til fælleslæsning i 9.-10. klasse. De seks kapitler har hver to halvdele med hver sin sideløbende fortælling. De kan læses som enhistorie om en ung mand, der er jagtbytte i det yderst realistiske jagtspil, indført for at afskaffe arbejdsløshed og give mening til arbejdsløses liv ved at der mellem ni og fire må skydes medskarpt på dem af velhavere med jagttegn; og samtidig hermed en historie om nogle arbejdsløse unge, der vil lave et bankkup. Men så viser det sig, at hver af de to historier er drømme i hinandensforløb, og der åbner sig et kinesisk æskesystem af historier, så det på et tidspunkt er en historie om n, der drømmer, at han lever sig helt ind i en tegnet synopse til en film om nogle, der laveren fingeret film om etbankkup, der bliver optaget til TV-A. Og så viser den sig som en evighedshistorie, der slutter med indledningen. Og på yderste plan kan vi næsten se forfatteren sidde og moresig med at spille ordene ud mod hinanden til historien om meningen med det hele.