Books / nonfiction

Japanske haver i Danmark : inspiration og praktiske anvisninger


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 2001

By

By

Lise Widding

d. 20. June 2001

Jørgen Skammeritz skrev i 1995 Min japanske have, en lille instruktiv bog der beskriver hvordan han omlagde sin villahave til en have i japansk stil. Denne nye bog indledes med nogle generelle betragtninger om design og vedligeholdelse og om havens elementer såsom sten og planter. I bogens hoveddel beskrives besøg i 8 japanske haver i Danmark. Der vises mange fotos - amatørfotos af svingende kvalitet - fra de enkelte haver. Teksten er udformet i en lidt løs interviewform, og den giver snarere et indtryk af haveejerne og deres glæde ved deres haver end en fornemmelse af den æstetik og filosofi, der ligger bag den japanske havekultur. Endelig gennemgår Jørgen Skammeritz 3 haveprojekter, hvor han enten har bygget et japansk haveparti op på bar mark eller har omdannet eksisterende haver. Sidst i bogen er der en checkliste med råd omkring planlægning, sten, planter og vand, en kommenteret litteraturliste og en fortegnelse over besøgshaver og adresser på forhandlere.