Forfatteren er ansat ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på AUC, og hans jazzhistorie er i modsætning til de fleste skrevet med udgangspunkt i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng. Som omdrejningspunkter tager han fat i centrale myter: New Orleans som jazzens vugge, swingtidens kommercialisering, beboppens oprør, cool, hard bop, blues, rythm & blues og afsmitningen i rockmusikken. Der sluttes med jazzens nutid og splittelsen mellem fusionsmusikken og den nye traditionalisme, repræsenteret især ved Wynton Marsalis. Stilen er akademisk med grundige gennemgange af forskellige synspunkter og standpunkter, men den er gjort læsevenlig ved at fjerne det sædvanlige noteapperat og i stedet bagest samle en meget grundig gennemgang af jazzlitteraturen. Som en fast bestanddel af jazzens udvikling står skellet mellem sorte og hvide i USA fra første færd til vore dage, og Knudsen får derfor også beskrevet racediskriminationens historie. Det er et grundigt, glimrende og fængslende værk, og da der er masser af musikanbefalinger, vil læsning uvægerligt medføre en stor efterspørgsel. Udover den kommenterede gennemgang af jazzlitteraturen er der til slut næsten 6 siders bibliografi.