Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg : en fortælling


Beskrivelse


En barsk lille fortælling i digtform af den debuterende Caroline Storgaard Gyldmark. Digte om en ung piges smerte, desperation og selvdestruktive adfærd i forbindelse med angst, depression og mulige traumer i barndom og ungdom. For interesserede i psykiske tilstande og fx for unge med tilsvarende udfordringer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2021

af

af

Kent Skov

d. 9. juni 2021

En barsk lille fortælling i digtform af den debuterende Caroline Storgaard Gyldmark. Digte om en ung piges smerte, desperation og selvdestruktive adfærd i forbindelse med angst, depression og mulige traumer i barndom og ungdom. For interesserede i psykiske tilstande og fx for unge med tilsvarende udfordringer.

"Jeg" er en personlig fortælling i tre dele, der tager afsæt i konsekvenserne af en ung piges oplevelse af svigt og afsavn. Centralt står de følelser, der martrer hende. De korte brudte linjer signalerer digte, men kan læses som fragmenter til en prosalyrisk fortælling. Der rækkes ud mod og kaldes på en fraværende eller mistet far: "Far. Hvad laver du? Lige nu/Tænker du. På mig. Jeg håber. Far./Hvordan går det?/Vil jeg spørge. Vide. Far./Hvor er du?/Ikke her. Jeg mangler dig. Lige nu. Far./Hvornår ringer du?/Venter. På dig. Dit kald. Far./Hvorfor ser du mig ikke?/Se. Mine ar. Se mig. Far./Men far. Hvem er du?/Jeg ved det ikke længere./Far.//".

De psykiske udfordringer beskrives konkret som et indre kaos - som en dyster og skræmmende rejse ind i sindets afkroge mod et jegs langsomme destruktion. Der antydes årsager, men CSG/digterjeget beskriver ikke direkte de hændelser, som i teenageårene udvikler sig til et psykisk sammenbrud. Velegnet som debat- og læsekredsbog.

Digtsamlingen Den fortabte datter af E. Neimanas beskriver ligeledes en ung kvindes liv med psykisk sygdom og har et fadermotiv.