Books / fiction for children

Jeg går ikke med fremmede!


Description


Billedbog. Lulu venter på storebror, som er sent på den. Mange folk spørger, om de skal følge hende hjem, men Lulu har lovet mor, at hun ikke går med fremmede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2010

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 23. Apr. 2010

Billedbog som henvender sig til de 3-6-årige. Forsiden viser en ventende og lidt betuttet Lulu, som venter i regnvejr med armene over kors. Illustrationen gør os nysgerrige, fordi vil vil vide mere om, "hvad der mon er galt?". Forsiden vil formidle bogen til målgruppen.

Lulu venter på sin storebror. Mange mennesker henvender sig til hende og spørger, om de skal følge hende hjem. Lulu, som har fået besked på aldrig at gå med fremmede, takker nej. Langt om længe bliver hun hentet. Historien uddyber, på børnenes præmisser, at man ikke skal gå med fremmede. Bogen slutter med et dobbeltopslag, som lister en lang række punkter om, hvordan man kan lave aftaler med sine forældre og børnehaven om afhentning, og hvorfor man ikke skal gå med fremmede. Opslaget henvender sig mest til voksne, men kan danne basis for en snak om emnet. Den tyske illustrator og forfatter er kendt fra både børne- og ungdomsudgivelser. Illustrationerne er fine og enkle i pastelfarver.

For målgruppen findes desuden fx Karl Nielsen Okker gokker børnelokker og Edith Schreiber-Wickes Nej, siger Nejnar.

Billedbog til både underholdning og samtale. Trods temaet er bogen humoristisk og kan således læses på flere planer. Illustrationerne er tilpas glade og positive, og man mister aldrig modet på Lulus vegne.



Information and editions