Jonas er en lille grønlandsk purk på vel 4 el. 5 år. Han er et adoptivbarn, forældrene er syddanske, men bor i Grønland. I bogens begyndelse er de alle i Syddanmark hos farmor og farfar, ogder har han været én gang før, da han var lille. Han skal bo hos bedsteforældrene, mens far og mor er på ferie i Spanien i 10 dage. Han har fået læst billedbogen "Kalle Kæk" op, og omkvædet: "Sketer sket. Verden går stadig fremad, og man skal ikke lade sig kyse" bliver også Jonas' valgsprog, selv om "kyse" bliver til "kysse", fordi det vil farmor så gerne. Et andet udtryk, som han har hørtfarmor sige, er: "Jeg håber, det går godt" (titlen), går også igen og igen i de 10 dage, hvor den lille fyr oplever en masse nye, spændende og også sommetider lidt skræmmende ting sammen med de toældre mennesker og fætter Søren, en jævnaldrende gut. Det er en varm, positiv, rørende og helt rigtig fortælling om mennesker, der er over for hinanden, som mennesker skal være. Omslaget i farverog de s/hillustrationer af Kirsten Raagaard rammer stemningen i bogen helt fint. Det er nærmest en sidde-på-skødet, læse højt bog for førskolebarnet, og det er egentlig lidt ærgerligt, at nårbørnene kan læse den selv, er de nok blevet for store. Glimrende oplæsningsbog.