Books / nonfiction

Jeg skal skilles


Description


Får moderen altid det lille barn, når ægtefæller går fra hinanden? Hvem har ret til den lejede lejlighed? Og hvordan forholder det sig med formue og gæld? Både gennem sit arbejde som familieadvokat og som rådgiver på Alt for Damernes juridiske brevkasse har Kirsten Reimers-Lund opbygget en stor erfaring inden for rådgivning om skilsmissesager. I Jeg skal skilles gennemgår hun således på et letforståeligt dansk de juridiske og økonomiske emner, man bør sætte sig ind i, når man ønsker at gå fra hinanden. Efter indledningsvist at beskrive den overordnede sagsgang i en skilsmissesag gennemgår Kirsten Reimers-Lund alle de hovedområder, der bliver berørt ved en skilsmisse, såsom forholdene omkring bolig, ægtefællebidrag, børn og formue. Med Jeg skal skilles vil læseren føle sig meget bedre rustet til at komme godt igennem en sag om skilsmisse, der for mange ellers kan føles uoverskuelig og kompliceret.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2008

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 26. Nov. 2008

For alle, der overvejer eller står midt i en skilsmisse.

Forfatteren er advokat med speciale inden for familieret. I gennemgangen af parternes rettigheder og pligter og sagsbehandlingen i statsforvaltningen og ved domstolene præsenterer hun juraen i en form, der kan forstås af de fleste. Bogen kan læses i sin helhed, men emneopdelingen gør det også muligt at nøjes med udvalgte kapitler. Hvordan forholder man sig i tiden inden separation og skilsmisse, og hvad er forskellen på de to begreber? Hvordan med bolig, ægtefællebidrag, bodeling, forældremyndighed og børnebidrag? Dette er nogle af de væsentlige områder, bogen behandler, præcist og overskuelig med eksempler på blanketudfyldning og økonomiske beregninger.

De fleste bøger om emnet inddrager følelsesmæssige aspekter. Med denne nyttige tilføjelse får man en praktisk, juridisk opdateret gennemgang i en overkommelig form.

En meget anvendelig håndbog, der giver et godt overblik over sagsbehandlingen og de væsentligste juridiske aspekter af separation og skilsmisse, så parterne bliver velorienterede om rettigheder og pligter.


Tidsskrift for familie- og arveret

2008, nr. 5

By

By

Svend Danielsen

2008, nr. 5