Books / fiction / roman

Jeg skal vise jer frygten


Description


En forårsdag i 1841 mødes forfatteren Edgar Allan Poe og redaktøren Rufus Griswold på et hotel i Philadelphia. De er begge fast besluttede på at gøre litterær karriere, men konkurrencen er hård og intrigerne giftige. Tiltrækning, misundelse og afsky driver de to mænd frem og tilbage i et spil, som mere og mere ligner en besættelse. Samtidig følges de på afstand af en uhyggelig lille mand, i hvis nærhed det emmer af blod og frygt.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2009

By

By

Michael Olsen

d. 16. Oct. 2009

Jeg skal vise jer frygten er en skønlitterær fremstilling af Edgar Allan Poes liv og forfatterskab. Derfor henvender bogen sig nok primært til de lånere, der allerede er bekendt med ham. Men andre kan også læse med, især hvis man er til de gotiske fortællinger om sygdom, død og paranoide mennesker med store litterære ambitioner.

Bogen er spændende og godt skrevet. De to hovedpersoner og bedste fjender, Edgar Allan Poe og Rufus Griswold, er godt beskrevet. Jeg skal vise jer frygten er gennemsyret af paranoia, livsangst, sygdom og død, som også findes i Poes værker og som personerne i denne roman også synes at lide af i større eller mindre grad. Udover den primære handling i bogen, rivaliseringen imellem Poe og Griswold, er der en parallel historie med en rablende vanvittig seriemorder, som udfører sine mord med inspiration af Poes historier. Denne morder får stor betydning for både Griswold og Poe selv, og bliver brugt som et bud på en løsning af nogle af de mysterier, der omgav Poe, blandt andet årsagen til hans død som fyrreårig.

Bogen beskrives som en litterær skrækroman, men uhyggen er mere klassisk gotisk end moderne gyseragtig. Det vil sige mere a la Mary Shelly, Anne Rice og Poe selv end eksempelvis Stephen King eller Dean Koontz.

Jeg skal vise jer frygten er en spændende bog med gode beskrivelser af fejden imellem Edgar Allan Poe og John Griswold. Stemningen lægger sig op ad Poes egne klassiske gotiske gysere.


litteratursiden.dk

d. 23. Nov. 2009

By

By

Susan von Magius

d. 23. Nov. 2009

Semi-faktuel roman om Edgar Allan Poe og hans rival udi litteratur, Rufus Grindwold "Baseret på virkelige hændelser" - er en noget slidt frase, men den er også hæftet på denne roman. Det understreges ...


Jyllands-posten

d. 2. Jan. 2010

By

By

Lars Ole Sauerberg

d. 2. Jan. 2010


Berlingske tidende

d. 18. Dec. 2009

By

By

Per Krogh Hansen

d. 18. Dec. 2009


Information

d. 10. Dec. 2009

By

By

Torben Brostrøm

d. 10. Dec. 2009