Gaute Heivolls (f. 1978) anden roman på dansk henvender sig til de samme læsere som hans første Før jeg brænder ned som kom på dansk sidste år.
I 1775 sejler et skib fra Norge mod København, hvor dets passagerer, der er ramt af en grusom lidelse, radesyge, der hærgede det sydlige Norge i de år, skal i behandling. Vi følger en far og hans eneste overlevende datter på turen. Bogen er baseret på virkelige hændelser, men er ikke primært en historisk roman, men derimod en beskrivelse af afmagt, angst, og ikke mindst afgrundsdyb kærlighed mellem en far og hans datter. Heivoll er en eminent stilist, og selvom handlingen skrider langsomt frem, er romanen intens og opslugende fra første side, både fordi Heivoll håndterer det knappe sprog mesterligt, men også fordi han formår at fastholde en inderlig tone uden at forfalde til sentimentalitet. Det er en dybt rørende bog. Heivoll har udgivet mere end 15 titler - noveller, romaner skuespil, digte og børnebøger - i Norge siden debuten i 2002, men kun en enkelt er oversat til dansk.
Dette er som nævnt forfatterens anden bog på dansk, og den holder samme høje niveau som Før jeg brænder ned som kom sidste år. Han kan sammenlignes med Per Petterson, men kører lidt tættere på kanten rent stilistisk.
Fremragende roman der i en knap, men intens form fanger den dybe, angstblandede kærlighed mellem en far og hans datter, som i 1775 foretager en rejse fra Norge til København for at søge helbredelse for datteren, der er dødeligt syg.