Künstlerroman på vers om en ung, talentfuld mands vej til at blive digter. Anbefales til Asger Schnack og læsere af ny, lovende poesi.
Over 9 kapitler berettes historien om, hvordan den unge mand Villads Eryaki bliver digter. Det hele starter med Eryakis møde med digteren Evy Konigsberg i en park. Konigsberg bliver den unge digterspires mentor, men så indtræffer katastrofen: Eryaki er til digtoplæsning med Peter Laugesen, hvor den unge mand bryder ud i latter. Digteren Asger Schnack, der også er til stede ved oplæsningen, sender Eryaki et misbilligende blik pga. latteren. Dette blik (for)følger den unge mand igennem hele digtsamlingen. Han plages af skyld og skam i en sådan grad, at det begynder at minde om en psykose: "det blik skabte resten af / denne digtsamling / hvor jeg drages af det sorte vand / og nægter, jeg nægter" Tonen bliver mere og mere skinger med direkte henvendelser til Asger Schnack og en næsten paranoid optagethed af andre menneskers dom. Den psykiske krise intensiveres af Eryakis splittede nationalidentitet mellem farens armenske ophav og morens danske.
Vildt værk, som griber læseren! Særdeles spændende debut med en tydelig udvikling undervejs, både i (stigende) kvalitet og udsyrethed, i takt med at jeget finder frem til sin egen splittede stemme.
Digtene er fulde af intertekstuelle referencer, bl.a. til Pessoas Udvalgte digte, hvor der benyttes heteronymer, dvs. imaginære forfatteridentiteter.