Books / fiction for children / roman

Jeg slår dem ihjel


Description


Da Jocke frarøves sin jakke og mobil, ønsker han hævn. Derfor allierer han sig med bøllen Stoffe, og så accellererer volden pludselig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. May 2005

By

By

Tove Delica

d. 20. May 2005

Vold avler vold, det er den grumme morale i denne lille bog. Jocke, 9. klasse, får på kort tid vendt op og ned på sin verden. Han frarøves sin mobil og jakke af en flok "perkere", hvoraf han mener at genkende en som storebror til en klassekammerat. Optændt af hævntørst og angst allierer han sig med en skinhead-type og hans slæng, og så går alting galt. De opsøger den mistænkte og slår ham bevidstløs. Dette hævnes senere af en gruppe indvandrere, og som gengæld sætter de svenske drenge ild til farens grøntbod. Inden da er Jocke dog flygtet, og får nu snakket med en veninde om det hele. Bogen er let at læse, skrevet i jeg-form i små afsnit, og beskriver ganske godt Jockes mange sindstemninger. Alligevel synes jeg, historien virker sært uforløst. Læseren sidder tilbage med mange spørgsmål: hvorfor gik det så galt, hvor var de usynlige voksne, hvad sker der nu? Men som oplæg til en snak om vold og indvandrere kan bogen læses af børn fra 12 år.


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 6 (2005)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 58, nr. 6 (2005)