Man tager altid en ny Simmel-bog i hånden med spænding: Hvad har denne spændings-, suspence-, thrillerforfatter i sin pose dennegang? Han er underholdningsforfatter på højt plan, og det harværet et fællestræk ved hans romaner at deres bredde og detaillerthed, med flashbacks og »havde jeg vidst...«, har akcentueret glæden ved indtagelsen. Når man nu for en gangs skyld må sige, at mansynes, at en bog af ham »knækker« i kompositionen så er grunden at den falder i to adskilte dele: Den første handler om hvorledes hovedpersonen, en filmmanuskriptforfatter, får konstateret at hanlider af en fatal hjernesvulst og om hvorledes hans psyke ændres så vel som hans liv, så at han tilsidst står som banksvindler og dobbeltmorder. Hele den del, bogens første 240 sider, er et studiumi menneskeligt forfald, en intrikat og spændende psykologisk thriller, der slutter med at manden stilles over for det faktum, at hans elskerinde havde en søn, der er adfærdsvanskelig. Anden ogsidste del af bogen erberetningen om denne drengs vej frem mod tilpasning og hovedpersonens ak-cept af det ham påtvungne ansvar, noget der får karakter af en omvendelse under påvirkning afeksperimentalskolens leder. Hele bogen er den beretning, han nedskriver tilskyndet af pædagogen, og som denne afleverer til politiet. Denne påklistrede morale svækker virkningen af den eminente 1.del, der alene gør køb anbefalelsesværdigt.